Baghånd
Thomas baghånd 1
Thomas har lavet det, man kalder et splitstep. Han har sat af op i luften og lander i næste billede med spredte, bøjede ben, så han efterfølgende kan sætte af i en hvilken som helst retning. Dette er kernen i ethvert godt benarbejde og foretages imellem hvert slag både ved baglinjen og ved nettet. Selve timingen af splitsteppet er vigtig i forhold til, hvornår modstanderen rammer bolden. Det skal udføres, så man kan sætte af lige efter landingen. Hvis man som her hænger i luften EFTER, at modstanderen har ramt bolden, når man ikke at lande og sætte af, før bolden har passeret.
Thomas baghånd 2
Og tvinges man som i dette billede til at blive stående for længe i bøjede ben, fordi modstanderen endnu ikke har ramt bolden, får man et langsomt afsæt. Når benene bøjes, bliver lårmusklerne strakt ud samtidig med, at de spændes for at bremse kroppens ”fald” nedad. Derved gemmes noget af denne faldenergi i musklernes elastiske dele ligesom en elastik, der bliver strakt ud. Men i modsætning til elastikken, kan denne elastiske energi kun udnyttes i kort tid (i praksis taler vi om millisekunder). Frigives den ikke i musklernes umiddelbart efterfølgende arbejde bliver den til varme og kan derfor ikke bidrage til at kraftfuldt afsæt.
Thomas baghånd 3
Thomas har ikke her haft brug for et kraftfuldt afsæt, da bolden kommer pænt hen til ham. Han er så ved at trække ketsjeren tilbage til en baghånd. Ketsjerfladen er let åben, hvilket ikke er en særlig god ide, hvis Thomas vælger at slå topspin, eller hvis han bliver nødt til at dreje den mod lodret lige før eller under selve boldkontakten. Det kunne se ud, som om hans greb på ketsjeren er årsagen. Var grebet drejet mere over mod et eastern baghåndsgreb, havde ketsjerfladen ligget mere lodret. Men lad os nu se, hvad der sker i de næste billeder.
Thomas baghånd 4
Her afslutter Thomas forberedelsen til slaget. Han har drejet overkroppen væk fra nettet, så den er delvist rygvendt, og hagen ser næsten ud til at hvile på den sænkede venstre arms skulder, mens han fokuserer på bolden. ”Slagarmen” er strakt ud og trukket så langt tilbage som muligt, mens den i dette slag rigtige ”slagarm” er bøjet, noget man ser hos alle gode tohåndsbaghænder. Endvidere ser man hos mange, at ketsjeren trækkes endnu længere over bag kroppen, men det kan Thomas ikke pga. sit greb og sin stilling af håndleddet. Ketsjerfladen er således stadig let åben, og han er ved at tage et skridt fremad mod bolden.
Thomas baghånd 5
Thomas har flyttet vægten fremad og sat foden ned. Mens han retter skulderaksen op, falder ketsjeren ned til under boldens højde. Den lave forreste skulder i forrige billede kan ellers for mange være en unode, hvis skulderaksen rettes op under boldkontakten, men det er her ikke noget problem for Thomas. Ketsjerfladen er ikke mere let åben men er nu lodret og hænger, fordi han har bøjet (eller slappet af!) ret kraftigt i det venstre håndled. Som det ser ud her, er hans personlige håndledstilling altså heller ikke noget problem. Hagen ligger fortsat over venstre skulder og han har så småt begyndt at dreje overkroppen fremad.
Thomas baghånd 6
Thomas drejer her overkroppen fremad. ”Knækket” i håndleddet er blevet lidt større, fordi ketsjerhovedet ikke kan undgå at hænge bagefter. Begge arme er nogenlunde strakt og han fokuserer på bolden. Samtidig ses, at det bageste ben er begyndt at dreje indad i hofteleddet, hvilket ses endnu bedre i næste billede. Dette ser man hos alle gode tohåndsbaghænder, og det sker for at fastholde hofteaksen som udgangspunkt for en kraftfuld kropsdrejning. I virkeligheden kunne Thomas have opnået en endnu bedre overkropsdrejning, hvis han i stedet for at træde fremad var trådt ud til siden. Tænk bare på Jarkhho Nieminens benarbejde i baghånden.
Thomas baghånd 7
Dette billede er umiddelbart før boldkontakt. Hans overkrop er næsten helt frontal, hvilket betyder, at den har været roteret ca. 90 grader ligesom i et forhåndsslag. I en enhåndsbaghånd ville overkroppen have ligget med siden til nettet. Forskellen er, at Thomas i virkeligheden slår med sin højre arm (han er jo venstrehåndet), så der snarere er tale om en forhånd med den ikke-dominerende arm og en ”forkortet” ketsjer. Kontrollen ligger i hans venstre hånd, der blot ikke må ”trække” slaget. På grund af hans greb har han for at holde ketsjerfladen lodret været nødt til at bøje ret meget i venstre håndled. Han fastholder stadig fint blikket på bolden og højre ben bagved venstre.
Thomas baghånd 8
Thomas højre slagarm er næsten helt strakt, mens den venstre er let bøjet, hvilket dog er vanskeligt at se. Samtidig kommer den højre arm på dette og næste billede op i skulderhøjde, fordi han har brugt skulderleddet godt. Den lodrette ketsjerflade er højere end under boldkontakt med rammekanten mod nettet. Han har ramt bolden på vej fremad/opad i et ret fladt slag. Havde han prioriteret topspin, var strengefladen vendt fremad og rammekanten mod sidehegnet. Han har derfor ikke en høj sikkerhedsmargin over nettet men opnår et særdeles ubehageligt slag for modstanderne. Selv efter kontakten fastholder han højre ben bagved det venstre. Deraf hans gode kontrol.
Thomas baghånd 9
Da det er svært at stoppe ketsjeren fremme som i forrige billede, ser man ofte spillere, som Thomas gør det her, bøje i albuerne for at bremse ketsjeren, mens den glider bagud i samme plan. Derved undgår han en uønsket videre rotation af kroppen. Thomas har stadig formået at fastholde bageste ben bagved det forreste, hvilket er bemærkelsesværdigt, men det kan selvfølgelig skyldes, at han ikke har været presset i slaget. I det fremtidige arbejde burde han nok arbejde med at træde mere ud sidelæns end fremad samt arbejde med det meget vanskelige åbne benarbejde, der er kendt fra verdens bedste tohåndsbaghænder som f.eks. Nadal og søstrene Williams.
