Serv
Frederik serv 1
Denne serie af Frederiks serv yder ham ikke fuld retfærdighed, fordi han længe har arbejdet med sin serv og ikke var tilfreds med den på tidspunktet for optagelse. Men den bringes for at vi alle kan lære af den og vil så ved at senere tidspunkt blive fornyet.
Som alle gode servere starter Frederik med vægten på forreste fod og ketsjeren løftet frem foran sig, så den senere kan falde ned og samle energi til at blive svunget op uden for store anstrengelser. Han holder bolden i de yderste fingerled og fokuserer på det sted i servefeltet, han ønsker at placere bolden.
Frederik serv 2
Han flytter derefter vægten tilbage på bageste fod for senere igen at flytte vægten fremad. Dette har ikke den store praktiske betydning men er et spørgsmål om rytme. Hver enkelt spiller udvikler sin egen rytme, som senere er meget vigtig at bevare, og denne flytten vægten tilbage og frem er almindelig benyttet. Han står udpræget med siden til nettet, hvor andre måske står mere med ryggen til. Det behøver ikke at have den store betydning, hvis han senere, efter at bolden er kastet op, vender ryggen mod nettet, så den kan rotere fremad mod bolden. Frederik holder bolden i de yderste fingerled, hvilket er vigtigt for en sikker placering i luften, frem for som mange at holde bolden inde i håndfladen, hvor den så let ruller ukontrolleret ud af hånden.
Frederik serv 3
På dette billede lader han begge arme samtidigt falde afslappet nedad for senere at skilles og blive løftet op på hver sin side af kroppen. Men her ses også begyndelsen til det, man kunne kalde en ”unode”. Han er ved at løfte sin venstre fod for i næste billede at flytte den fremad mod baglinjen. De fleste er enige om, at man skal placere venstre fod bag baglinjen og holde den der, mens kun den højre flyttes fremad. Det er klart, at Frederik på den måde tager tilløb og får lidt gratis energi til serven men risikoen er, at nerverne i pressede situationer spiller ham et puds, så han eventuelt laver fodfejl.
Frederik serv 4
Nu har Frederik sat af med bageste fod, flyttet vægten fremad og sat venstre fod ned – uden at overtræde! Armene er meget nydeligt og symmetrisk på vej opad. Man kan se, at Frederik har et dejligt afslappet håndled, hvilket er vigtigt i serven. Den kraft, hvormed ketsjeren rammer bolden er ikke så meget afhængig af muskelstyrke men mere af koordination og acceleration af de enkelte kropsdele. Derfor løfter han ketsjeren afslappet for senere at accelerere den. Koordination af serven sikres gennem den personlige rytme, hver enkelt spiller har indarbejdet. Rytmen giver og er måske i virkeligheden selve følelsen af slaget.
Frederik serv 5
Frederik har trukket bageste ben op til det forreste og er klar til at starte serven ved at trykke af fra jorden. Samtidig har han lavet en sidebøjning og står som en udspændt bue klar til en sidebøjning den anden vej mod bolden. Venstre hånd med de spredte fingre har kontrolleret løftet (ikke kastet) bolden op i luften, så den ligger præcis der, hvor han gerne vil ramme den. Ketsjeren er løftet op over skulderhøjde i en bøjet albue på en måde, så albuen ligger på linje med skulderaksen. Mange mindre gode servere har en tendens til at holde albuen lavere end skulderaksen, hvilket gør det vanskeligt at ”kaste” ketsjeren fremad/opad. Det ser ud til, at Frederik her med fordel kunne have ligget mere rygvendt, så kroppen ikke kun leverede en sidebøjning men også en kraftigere fremadrotation af overkroppen.
Frederik serv 6
Frederik har sat af fra jorden. Mens han trykker af med benene, falder venstre arm nedad og senere ind til kroppen – venstre skulder sænkes i en sidebøjning, så højre kan løftes op. Han står stadig lidt spændt med venstre hofte fremskudt. Armens forberedelse til at være aktiv i kæden af bevægelser kommer her og i det næste billede, hvor skulderen udadroteres, idet albuen løftes. Ketsjeren hænger bagefter og skaber en forspænding i de muskler, der indadroterer i skulderleddet. Dette billede er et billede, hvor ketsjeren er på vej fra at pege direkte opad til at pege direkte nedad. Han har bøjet hovedet bagover for at fokusere på bolden.
Frederik serv 7
Frederik er helt udstrakt efter sit afsæt og har gennemført det meste af sin sidebøjning mod bolden men mangler stadig lidt for at sænke venstre skulder så højre løftes op mod bolden. Hans hoved er selvfølgelig stadig bøjet bagover for at fokusere på bolden. På grund af skulderens løft og ketsjerens tyngde er albuen blevet bøjet og både overarm og underarmen udadroteret. Dette betyder, at det i denne for alle gode servere karakteristiske position ser ud, som om ketsjerrammens kant kommer til at ramme bolden. Denne ser ikke ud til at være faldet ret meget efter opkastet, før Frederik slår til den. Tidligere har Frederik haft et ret højt opkast, men det har han gjort lavere, hvilket betyder, at han også har været nødt til at ændre sin rytme og gennemføre sine bevægelser i et hurtigere tempo.
Frederik serv 8
Dette kan opfattes som kontaktbilledet, selv om det øjensynlig er et splitsekund før bolden kontaktes. Som det ses, er Frederiks venstre ben ikke helt udstrakt i dette øjeblik, så han kunne have lagt mange flere kræfter i afsættet. Det kan skyldes, at bolden er for lavt kastet op, så han simpelthen ikke har tid til at sætte ordentligt af. Man opdager samtidig, at han ser fremad på det tidspunkt, som han rammer bolden – oven i købet lidt før. Dette ”tab af hovedet” kan betyde, at man forsøger at ”trække” med hovedet for at få fart på armen. Men derved kan man utilsigtet ”falde lidt sammen” på samme tid, som man ønsker at ketsjeren skal bevæge sig fremad/opad. Undersøgelser af dygtige servere viser nemlig, at ketsjerhovedet efter boldkontakt stadig bevæger sig 2-3 grader OPAD.
Frederik serv 9
Dette billede forstærker det indtryk, at Frederik i denne serv kunne have sat mere af og ramt bolden højere oppe. Han burde også her have strakt højre ben bagud, så han undgik at bøje i lænden men kunne holde ryggen strakt og nøjes med at bøje fremad i venstre hofteled. Det gør de fleste servere som udover at skåne ryggen derved også letter opbremsningen af ketsjeren ude til højre for kroppen. Når ketsjeren nemlig bremses, overføres energien til omtalte hoftebøjning, hvorved musklernes på bagsiden af skulderleddet (de fire små muskler, der danner rotatorcuffen) skånes i deres bremsearbejde. Men Frederik bruger sin venstre arm godt, idet alle gode servere før og under kontakt trækker den ind til kroppen modsat af slagarmens bevægelse.
Frederik serv 10
Frederik lander på venstre fod lidt inde på banen. Tidligere landede man på højre fod, men i dag er spillernes kropsrotation så kraftig, at hofteaksen må fastholdes ved at lande på venstre og stikke højre ben bagud. Sammenligner man her Frederiks ketsjerarm med det billede, hvor ketsjeren peger nedad bag ryggen, kan man se, at han har gennemført en underarmsdrejning (pronation) samt en indadrotation af overarmen i skulderleddet. Men ligesom i bevægelsen af en pisk, hvor håndtaget stoppes for at give snerten fart, skal overarmen stoppes, så rotationerne kan give ketsjeren fart. Derfor kunne Frederik i denne serv have fået mere fart på ketsjeren, hvis hans arm havde ligget ude til højre for kroppen i stedet for at være ført så langt fremad foran kroppen.
Frederik serv 11
Dette billede viser bare, at Frederik efter afslutning af serven vender fronten mod nettet klar til at spille pointet. Fordi han vender fronten mod nettet falder ketsjeren naturligt ned på venstre side af kroppen. I gamle dage blev man instrueret i aktivt at trække ketsjeren ned på venstre side af kroppen, hvilket nok skyldtes, at man dengang skulle holde venstre ben på jorden under hele serven. Som billederne viser, så mister man derved ”piskeeffekten” i servens afsluttende armbevægelse. Samtidig risikerer man at slå bolden i nettet, fordi man ikke slår ketsjeren tilstrækkeligt opad, når bolden rammes. Serven har de sidste mange år ændret sig så meget på en måde, som gør det nødvendigt i dag at undervise helt anderledes i den – både for motionister og konkurrencespillere.
